Louis

Louis

Træning

Om de mange oplevelser i forbindelse med træning

Øv, øv og atter øv

TræningslogOprettet af Majbrit tir, juli 02, 2013 15:50:49

Så er Louis rigtig dårlig. Den korte udgave er følgende:

Sidste søndag begyndte han at kaste op - skummende opkast med lidt blod. Jeg mistænkte ham for at have ædt et dyr af en slag, da han stak af på vores gåtur lørdag, men jeg er ikke sikker på det. Hele sidste uge var ok, han var klar til træning, gåture og i fint humør. Lørdag nat begyndte det så igen. Opkast flere gange i løbet af natten - Raoul var alene med ham og han fortalte, at de havde gået tur flere gange om natten, da Louis gerne ville ud. Søndag ringede jeg til vagtdyrlægen, som anbefalede mig at se tiden an. Louis drak men spiste intet, havde tydeligvis kvalme for han savlede og smaskede og kastede i nogle tilfælde vandet op igen. Mandag samme billede og i dag tirsdag morgen kunne han ikke støtte på venstre bagben. Tid hos dr. Dyr klokken 12.30 og der var vi så i to timer. Louis blev røntgenfortograferet - tydelidvis irriteret tyktarm, men ikke noget fremmedlegeme. Mærkelig hævelse i benet - umiddelbart uforklarlig, men et irriteret led kunne være en konsekvens af den Borrelia, som dyrlægen var ret sikker på, ville findes. Infektionstal i blodprøven var på 91,4 - skal normalt være mellem 0-20. Endeligt svar på blodprøve i forhold til Borrelia vil vi først få torsdag. Afføringsprøver gav ikke mening - Louis lækkede på gulvet i klinikken, og der var ikke meget ud over blod at hente i den prøve.

Nu er han så på Ronaxan i 10 dage, dipertum til tarmen i 10 dage og lidt "husk" agtigt til den mad jeg forhåbentlig får i ham senere.

Hvor er det bare øv. Man bliver altså så ked af at have en hund, der bare har det så skidt. Særligt er det også at se Caro - hun springer ikke ind i hovedet på ham, men kan finde på at lægge sig ved siden af ham. Louis lægger sig helst for sig selv, han vælger også os fra både om dagen og om natten. Håber virkelig på bedring.