Louis

Louis

Træning

Om de mange oplevelser i forbindelse med træning

Kamelen og andre dyr i Gershøj

TræningslogOprettet af Majbrit fre, juni 28, 2013 20:42:31

Så er det vist på tide med lidt Louis status. En af mine svigerdøtre bemærkede, at Louis ligner en kamel - altså i pelsensmiley. Og det er rigtigt, hans pels ser mystisk ud. Det virker som om han helt er ved at skifte pels, for samtidig med de lange totter på siderne, kommer der nye korte hår på toppen af ryggen og farven vender lidt tilbage. Hans flotte "øreringe" som de lange sorte hår på ørerne hedder, har Caro vist spist, forhåbentlig kommer de også tilbage.

Louis er så begejstret, når han får lov til at komme med til træning. Siger jeg "Annie og Tira" er Louis bogstaveligt talt helt oppe på det yderste af poterne. Yes, jeg skal med - og jeg er klar! Det sidste, med at være klar, har nu været lidt overdrevet i en del tilfælde. I dag var han faktisk klar til en omgang LP træning. Rally gemmer vi lidt, for som Fru Larsen siger "han ligner en der er ved at kaste op, når han ser et Rally-skilt". Og Fru Larsen er "Louis-klog" - så vi træner noget andet. Forud for dagens træning havde jeg besluttet, at Louis skal til en LP2 i løbet af efteråret. Min træning motiveres af en konkurrence forude - det må jeg indrømme, jeg synes, det er sjovere at træne, når målet er konkret. Så nu må vi se, hvad vi kan drive det til hen over sommeren og så i øvrigt huske, at en prøve er en status.

De andre dyr vi møder, når vi bevæger os rundt i nærområdet, er de to heste der har fundet ud af "If I scratch your back - you scratch mine" og så havnens svanepar med tre "grimme ællinger"