Louis

Louis

Træning

Om de mange oplevelser i forbindelse med træning

Tid til andet

TræningslogOprettet af Majbrit søn, maj 05, 2013 15:06:04

Nu er det jo ofte sådan, at det er Caro og jeg, der drager af sted. Jeg ved godt, at man ikke skal overføre menneskelige egenskaber til dyrene, men jeg bilder mig alligevel ind, at jeg kan se en noget slukøret Louis stå og vente på, at lige netop hans navn bliver sagt, når træningsvesten elller "gå-tur-jakken" kommer på. Det er så ikke så tit, at det er ham, der bliver "råbt op". Formiddagen i går og en time her til morgen var Caros - så efter det, fik Louis en lang tur i skoven. Han nyder det altså og stiller gerne op til foto. Han gider godt finde pølser i træet og virker i det hele taget glad for en god tur, men også glad for at være af sted bare os to.

På onsdag skal han træne sammen med Annie og Tira - hvis jeg kunne fortælle ham det, gjorde jeg det - for det er bestemt også en af de aktiviteter, han er rigtig glad for.

Han træner også med, når vi træner i haven. Louis kan sagtens finde en godt gemt søgepind og komme farende tilbage med den. Fuld skrue ud til hula-hop ringen kan han også byde på.

Så, ønsket om at være med fejler ikke noget.