Caro

Caro

Caro

Bloggen vil være en slags træningslog for Caro.

Der vil også være andre historier, men fokus vil være på de opgaver og udfordringer, vi møder i forbindelse med træning.

Caro bor sammen med Louis vores Kooiker han. Louis har også en træningsblog www.Louis.Koimara.dk

Fornøje-nøje-misnøje

Liv og levnedPosted by Majbrit Tue, March 14, 2017 22:21:49
Det var så sandelig en fornøjelse at holde mini ferie på Bornholm i 5 dage. Fornøjeligt fordi det var det smukkeste vejr, og så tager øen sig altså meget flot ud, fornøjeligt fordi jeg var i godt selskab sammen med Annie, Jan, Huni og Caro i vores lejede sommerhus, fornøjeligt fordi Caro og jeg var tilmeldt tre rallyprøver i Hønsehuset arrangeret af DKK kreds 8 - super flot arrangement, fornøjeligt fordi vi endnu engang fik hilst på gode hundevenner og fornøjeligt fordi vi fik trænet hunde, gået gode ture, spist dejlig mad, fik et (måske to) godt glas vin og øl og i det hele taget brugte tid på det, vi havde lyst til.
Vores rallyprøver var jeg ikke helt tilfreds med. Anita havde gjort sit bedste for at lave tre meget afvekslende baner. Baner der var gode og meget forskellige. Vi bestod alle tre prøver, men det var så også det. Vi måtte nøjes med ret få point. Det var ikke de samme fejl, der gentog sig - vi spredte os over:
Fører læser og går meget omhyggeligt et skilt forkert både under banegennemgang og til prøven!
Vi misser en øvelse og laver den om og misser den igen - dyrt!
Caro begynder at gå banen når Anita siger "Værsågod" - fører var bare ikke helt klar!
Og så det løse - der, hvor det i 1 point fradrag viser sig, at vi ikke helt er samarbejdende i forhold til at gå baner!
At det manglende samarbejde giver sig udslag i en noget presset og hektisk gennemgang fremfor en med et godt flow og ro (uden feberredninger).
Misnøje fører det ikke til. Jeg har heldigvis stadig en glad hund, som gerne vil arbejde og gerne vil gå baner. Vi har haft en god træningstime hos Johanna i dag, hvor der så belejligt var tid til reflektion med efterfølgende fokus på indsatsområder og strategi.
Og, tilbage til fru Larsen som her til aften skriver:" Op på hesten igen fru B og hold fokus på det, der virker" (så, noget misnøje har nok været luftet på øen)
Nå, ja, tak for det, for det har jeg da næsten glemt.
Et enkelt eksempel fra en af prøverne skal lige nævnes i den anledning;
Tre skilte i træk med bakkeøvelser - to skridt bakke - bakkeøvelsen fra Championklassen - og tre skridt bakke - dem klarede vi sgu!!!!!! smiley