Caro

Caro

Caro

Bloggen vil være en slags træningslog for Caro.

Der vil også være andre historier, men fokus vil være på de opgaver og udfordringer, vi møder i forbindelse med træning.

Caro bor sammen med Louis vores Kooiker han. Louis har også en træningsblog www.Louis.Koimara.dk

Så hænger vi i

Liv og levnedPosted by Majbrit Mon, October 17, 2016 11:44:36
Ja, alvor er det, at vi lige nu træningsmæssigt giver den en ordentlig "skalle". Efterårsferien indebærer et kursus hos Anja, træning m.m. hos Johanna, træning med Onsdagsmorgenfruerne torsdag morgen (helt logisk) og træning hos Oldfruen på lørdag - var der nogen der sagde ferie - kunne Caro nok godt tænke sig at vide. At det hele lige falder sammen er jo tilfældigt, men træningsmålene er ikke tilfældige.
Egne hold og undervisning er også blevet alvor nu, og det er altså vildt sjovt at undervise. Som altid sker der det, at når man skal formidle, får man en anden indsigt selv, sådan fungerer det i hvert fald for mig. Sjovt at se på kursisterne, og se om de bliver tændt af træningen og får lyst til at lære mere, eller de bliver på niveauet - "den skal gå pænt og komme når jeg kalder". Så er egne gennemførte kurser gode at trække på - og tak til alle jer, jeg har gået til undervisning hos, tak for så megen god inspiration og gode ideer som nu bringes i spil.
Sjovt er det også at følge med på fb og læse om andres gode oplevelse - i sidste omgang Samsø, hvor vi ikke var med. Man kan jo ikke det hele, og jeg havde prioriteret, at det nu hed træning før flere prøver - og det holder vi, men jeg kan godt mærke at - det havde været sjovt også at være der.
Jeg kan da love, at vi vender prøvestærkt tilbage fra årsskiftet - jeg træner jo med Fru Larsen, som er en værre lokker, når det handler om tilmelding til prøver - målsætningen er vist som minimum en dobbeltprøve om måneden. Fantastisk dejligt at det bliver ved med at være sjovt.