Caro

Caro

Caro

Bloggen vil være en slags træningslog for Caro.

Der vil også være andre historier, men fokus vil være på de opgaver og udfordringer, vi møder i forbindelse med træning.

Caro bor sammen med Louis vores Kooiker han. Louis har også en træningsblog www.Louis.Koimara.dk

At være meget omhyggelig med at tage fejl

Liv og levnedPosted by Majbrit Sun, June 26, 2016 22:14:26
Rallydag i Vamdrup. Dejlig dag, som jeg havde glædet mig til. Men sådan en dag bliver hurtigt omfattende. Når man nu tænker på de ca. 2X3 min vi havde på banen - så er det lang tid at bruge. Her tænker jeg især på 2,5 times kørsel X2. Jeg synes stadig, det er kvalitetstid, og så får selv tiden en anden dimension.
Barnebarnet Caro var med på tur, og både Louis og Caro skulle på banen. Nu er det jo Caros blog, men jeg kan ikke lade være med at nævne, at Louis gik sin ekspertbane til 84. Der var minus 10, fordi jeg oplevede og udførte et skilt som et springvand, hvor det i virkeligheden var en tulipan. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at det var sådan det var - det må der udtænkes strategi for at undgå fremover, for det er da helt ærligt for dumt.
Banen blev udleveret, og jeg havde omhyggeligt oplevet det helt anderledes.
Caro skulle gå sin championprøve nummer 2. Jeg synes faktisk, det var en fin bane. Spændt var jeg, men jeg tænkte, at vi på en god dag kunne gå en hæderlig bane. Startskiltet var placeret et meter inde på banen. Da vi går frem til start, skal vi langs med siden passere publikum og hunde som ligger ret tæt på banen. Desværre hugger en af hundene ud efter Caro, hvilket resulterer i, at jeg skal starte med en særdeles utryg hund. Dommeren var opmærksom på hændelsen og bad vedkommende om at flytte sig. Vi gik i gang og første skilt var en synkron højre hvorefter vi skulle gå tilbage til kanten og lave en stationær øvelse sit-venstre om - sit - altså Caro gik lige imod hunden, som stadig lå der og dernæst skulle hun vende ryggen til den. Det lykkedes os at komme igennem banen, med ommere og en trippende Caro ved fx fremsending til kegle. Det lykkedes mig ikke at få hende til at falde helt til ro. Egentlig var det rasende godt klaret af hende - men jeg tænker - skulle jeg have handlet anderledes? Skulle jeg have trukket hende? Skulle jeg have bedt om at blive rykket ned i rækken til en senere start, således at jeg måske kunne have fået lidt mere ro på hende? Kan man overhovedet det? Er der andre kloge ting man kunne gøre, for indrømmet jeg er ikke særlig skarp eller analytisk, når jeg står der klar til start. Jeg er sikker på, at vurderingen af vores præstation var meget fair i forhold til den noget utjekkede start og den efterfølgende meget usikre præstation. Det er dog en situation, jeg gerne vil drøfte med hundevennerne, så jeg også i forhold til den slags kan være lidt mere på forkant.
Og så er jeg igen der, hvor jeg endnu engang kan konstatere, at det netop er det uforudsigelige der gør, at det er spændende at bruge en hel dag og en del penge på at deltage i en prøve.
Og, er det sådan, at jeg finder svar på mine to største udfordringer i dag - tja, så kommer der da heldigvis nogle nye næste gang.