Caro

Caro

Caro

Bloggen vil være en slags træningslog for Caro.

Der vil også være andre historier, men fokus vil være på de opgaver og udfordringer, vi møder i forbindelse med træning.

Caro bor sammen med Louis vores Kooiker han. Louis har også en træningsblog www.Louis.Koimara.dk

Frk C har fået en invitation

Liv og levnedPosted by Majbrit Sat, October 03, 2015 13:29:41
I torsdags modtog frk Caro invitation til finalen i Rally ekspertklassen i forhold til titlen "Årets Hund".
Vi er blandt reserverne, men det var da en dejlig besked alligevel.
Caro bliver ikke ballets dronning, vores adgangsbillet er sølle 15 point, men det sætter da overvejelserne i gang.
Nu havde vi jo bekendtgjort, at vi var færdige med den klasse, at vi ikke skulle konkurrere mere før Nytårsaften, hvor vi nok binder an med en prøve i championklassen, at vi aldrig mere skulle sidde æresplads m.m.m.
Men man skal ikke sende sådan en besked til en gammel cirkushest, lugten af savsmuld begynder jo allerede at brede sig. Hundevennerne måtte tages med i overvejelserne - hvad mon de siger:
"Du skal bestemt melde til, det bliver en rigtig hyggelig dag"
"Stort til lykke Majbrit, og selvfølelig skal I da med"
"Det er fantastisk Majbrit, tænk at modtage en invitation til Årets Hund konkurrence. Go for it"
"Selvfølgelig skal du da med"
Gode venner skal man lytte til, så nu har vi meldt os til "Afdansningsbal". Vi skal da i hvert fald have en god dag i gode hundevenners lag og hvis vi lægger os i selen, så skal vi da give dem kamp til stregen på dagen smiley
Jeg glæder mig faktisk - det håber jeg også frk C gør