Caro

Caro

Caro

Bloggen vil være en slags træningslog for Caro.

Der vil også være andre historier, men fokus vil være på de opgaver og udfordringer, vi møder i forbindelse med træning.

Caro bor sammen med Louis vores Kooiker han. Louis har også en træningsblog www.Louis.Koimara.dk

Afdansningsbal

Liv og levnedPosted by Majbrit Sun, September 18, 2016 18:19:25
Så havde Caro og jeg afdansningsbal i forhold til Rally prøver i 2016. Altså, vi skal lige med til Nytårsgalla - det er jo en tradition - men ellers står den på studiekreds, for at opnå mere stabile præstationer til forårets prøver.
For at opnå det, har vi meldt os til diverse kurser, men selvreflektion og måske lidt analytisk arbejde med kompetente mennesker skal der nok til, for præcis at vide, hvor der vil være størst effekt af at sætte ind.
Selv tænker jeg, at sikkerhed i positioner er et must. I dag var jeg så heldig at Lillan filmede vores prøve - det bør man faktisk gøre hver gang. Lillan har sagt flere gange (og vist også Paul, Conni, Annie, Anita m.fl.) at jeg måske skal nøjes med at fortælle Caro hvad hun skal, med den kommando jeg nu bruger, og så droppe det der, Kom her, rundt om morsi, komsi,komsi - og hvad der nu ellers kan komme helt ureflekteret ud af en mund som min, som altid er fyldt med ord.
Da jeg så prøven hjemme i dag kom jeg til at tænke på Johanna, som i forbindelse med noget træning engang sagde,:"Man skal jo passe på, at man ikke kommer til at ligne en, der er ved at lande en helikopter".
Og lige netop det billede, kom da helt tydeligt frem - mine hænder har helt deres eget liv, et liv der i den grad må forvirre Caro i forhold til, at jeg faktisk i dag prøvede at holde mig fra snik-snakkeriet. Men hvis munden siger et og hånden/hænderne noget andet - så er det da ikke nemt at være Caro.
Og hun gjorde det faktisk godt i dag, den lille bandit. God nok lidt snus og afveje, som kan få mig til at blive vildt nervøs, men mange gode momenter og mange øvelser ret så meget i skabet. Dejlig prøve at runde af med - og så er det bare med at blive "bundet på mund og hånd" og få nørdet med plads og righty - og så alle de andre ting som indgår i rally repetoiret lige nu.
Billedet er selvfølgelig ikke fra i dag - men fra Kooiker Nørdernes optræden på årets træf - syntes bare det passede så godt på afdansningsbal og studiekreds :-)))

Hen til Rally prøven og tilbavs igen

Liv og levnedPosted by Majbrit Sun, September 04, 2016 15:24:36
Det sædvalige prøve-set-up - dog med Louis på vej ud af "boksen" - og vældig kæk var han da også i dag til SHS's rally prøve i Osted. Men nok om det. Caro har en enkelt prøve mere i år, derudover får de nok begge lov til at komme med til Nytårsprøven - ellers er der først prøver i det nye år. Jeg synes, vi hænger lidt i bremsen. Sidste indlæg handlede om at få Caro til at fastholde kontakt efter start - det synes jeg faktisk lykkedes i dag. En analyse af sidste prøve afslørede da gså, at jeg vist glemte at sige plads - og så er det jo ok, at hun bliver stående.
Men vi savner progression. Det er lidt frem og tilbage mellem 70 og en enkelt gang 90. Syv prøver i Championklassen - heraf to IB'er og så 70, 90, 86, 80 og så dagens prøve til 73. Hun flagrer en del, har langsomme reaktioner og i dag var hun ved at lave en dæk - hvor det skulle være sit m.m. ikke et kønt helhedsresultat. Der er planlagt træning de næste par måneder, selvtræning med andre en gang om ugen og jeg har også fået input om megen unødig snak på banen, men jeg er faktisk ikke helt skarp på, hvordan vi får lagt en virksom træningsplan. Mere af det samme rykker ikke rigtigt ved det færdige billede. Så, nu må der tænkes.



I byen med Banditterne og gode Amanda råd

Liv og levnedPosted by Majbrit Fri, August 19, 2016 21:28:35
Prøve set-up i Ølstykke. Louis har det bedst i bur - men med luft til hovedet, og Caro har det bedst i krog - med adgang til sofa. Caro har det dog vildt svært, når Louis skal gå bane, men hun er mere rolig i krog, når jeg går banegennemgang, som om hun ved, at lige om lidt skal jeg på.
Men, hvis hun nu ved, at hun skal på, så er det altså meget ofte en dårlig start vi får. Dagens start kostede os 10 point - Caro går i snus, jeg når frem før hende til første skilt som er dæk og bliv. Kommentaren var - minus 10, for I skal følges til skiltet - nu når føreren frem først og venter på hunden. Jeg skulle så nok have hentet hende og nærmest lavet første skilt om. Det skaber en usikker start, og så vil jeg frit citere Amanda.
"Caro bliver usikker på banen, fordi du er usikker" - jeps, det er nok det jeg bliver, fordi hun går i snus og jeg tænker hvad nu!!!!
Vi skal træne starter, for dem er jeg ikke tilfreds med. Jeg har hendes kontakt, melder klar, går i gang og væk er Caro.
Amanda ciatat:
"Du skal træne starter med bånd og ca. 4 skilte. Så går du i gang,og efter første skilt - weee - så pisker du ud af banen og belønner"
Det træner vi Amanda - for en ukoncentreret og urolig start får mit nervesystem i udu, og dermed er vi næsten halvt gennem banen, før jeg synes, vi finder hinanden igen.
Mit arbejde på banen bar også præg af et par "feberredninger" - indkald fra kegle - hun går tidligt, og jeg kalder ind, springvand - Caro på højre side kommer fint rundt i en turn men jeg skal jo også dreje - puhhh når lige at komme i tanke om det, og når det lige - hun var vist også lige ved at sætte sig i bak foran - men et stå-råb får hende til at blive.
Men, egentlig er jeg imponeret over, at hun faktisk kan mange af øvelserne rigtig godt.
Så Amanda - nu skal der arbejdes på ro i starten, så får vi forhåbentlig ro på resten også. Gammel Smølf har ikke noget at gøre i Caros Blog - men jeg kan da slet ikke stå for ham, når han egentlig gør det ok, og så ser sådan ud:
Alt i alt en hyggelig fredag eftermiddag/aften. Og som altid dejligt at møde de andre hundetosser.

Det kan kun gå en vej

Liv og levnedPosted by Majbrit Sun, July 17, 2016 18:30:02
Caro er tilbage fra barsel. Fedt at arbejde sammen igen om nye udfordringer, og det er der. Vi har så mange positive træningsoplevelser, og nu kan vi så supplere med et godt prøveresultat. Det kommer til at gå op og ned i lang tid - vi var heldige i dag - vejen til et sikkert og stabilt arbejde på championniveau er lang, men vi ta'r den sammen - step for step.
Hvad er det, der gør, at det er sjovt?
Tirsdagstræning, med dygtige folk - jeg er så glad for at få lov til at være med.
Torsdagstræning, hvor vi nok er mere jævnbyrdige, hvor det også er rart at få lov til at undres, undersøge, drøfte m.m. og hvor Caros og mit fokus er på præcision.
Indtil videre en enkelt gang selvtræning med Annie og Oldfruen - så godt og hyggeligt, og heldigvis kommer der flere gange.
Et kursus hos Anita Galtung Nilsen - arrangeret af Anne Larsen. Tak for det initiativ - det var godt. Fik mange gode ting at arbejde videre med - tætte vendinger med fokus på korrekt belønning, husk at rose også på højre side (ups), lad være med at acceptere noget til træning, som du ikke vil have til en prøve! og vær konsekvent (uhhh - hørt før men sund repetition) Rigtig gode ting, men det bedste var nok Anitas bemærkning indledningsvis efter at have hørt at Caro var ny på det niveau, var ny i mange af øvelserne på højre side og havde fået hvalpe for ca 3 mdr siden:
"Jamen, så kan det da kun gå fremad" - Super bemærkning - den tog vi til os.
I dag var vi så til dobbeltprøve i Osted - arrangeret af SHS. Flot arrangement som altid.
Første bane var hos Paul. Fire bak øvelser i løbet af de første 6 skilte, tror jeg det var, det var svært. Jeg havde besluttet, at jeg ville slappe af og lave om - og resultatet var et møde med IB. Caro var lidt nervøs - bl.a. sparkede jeg til et skilt, og den lyd reagerede hun på.
Der var lang tid til næste prøve. Vi har jo vores sofa, og vi havde aftalt med Annie og Tira, at det var vores ferie hygge dag - så trøstekage og kaffe efter første runde. Caro blev lidt rastløst op mod tidspunktet for næste prøve. Jeg tolkede det som træthed og tænkte, at måske vi skulle lege lidt og så gå på, så måtte det jo gå bedst muligt.
Der var 3 skilte jeg var lidt bekymret omkring - bak foran, bak 3 skridt på højre side og dæk fra gang. Og så al det andet. Hun gik super, den lille "Krutte" - fuld af energi og glæde - og søreme om vi ikke med 90 point, endte på en 1. plads i et super stærkt felt. Dejligt og heldigt.
Men, det bedste var nu Johannas feed back - jeg husker hun sagde sådan:
"Jeg mener, det er det bedste jeg har set jer gå. I var glade begge to hele vejen"
Så glad for den bemærkning.
Og hun ser altså så pæn ud med en flot roset :-)))))



At være meget omhyggelig med at tage fejl

Liv og levnedPosted by Majbrit Sun, June 26, 2016 22:14:26
Rallydag i Vamdrup. Dejlig dag, som jeg havde glædet mig til. Men sådan en dag bliver hurtigt omfattende. Når man nu tænker på de ca. 2X3 min vi havde på banen - så er det lang tid at bruge. Her tænker jeg især på 2,5 times kørsel X2. Jeg synes stadig, det er kvalitetstid, og så får selv tiden en anden dimension.
Barnebarnet Caro var med på tur, og både Louis og Caro skulle på banen. Nu er det jo Caros blog, men jeg kan ikke lade være med at nævne, at Louis gik sin ekspertbane til 84. Der var minus 10, fordi jeg oplevede og udførte et skilt som et springvand, hvor det i virkeligheden var en tulipan. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at det var sådan det var - det må der udtænkes strategi for at undgå fremover, for det er da helt ærligt for dumt.
Banen blev udleveret, og jeg havde omhyggeligt oplevet det helt anderledes.
Caro skulle gå sin championprøve nummer 2. Jeg synes faktisk, det var en fin bane. Spændt var jeg, men jeg tænkte, at vi på en god dag kunne gå en hæderlig bane. Startskiltet var placeret et meter inde på banen. Da vi går frem til start, skal vi langs med siden passere publikum og hunde som ligger ret tæt på banen. Desværre hugger en af hundene ud efter Caro, hvilket resulterer i, at jeg skal starte med en særdeles utryg hund. Dommeren var opmærksom på hændelsen og bad vedkommende om at flytte sig. Vi gik i gang og første skilt var en synkron højre hvorefter vi skulle gå tilbage til kanten og lave en stationær øvelse sit-venstre om - sit - altså Caro gik lige imod hunden, som stadig lå der og dernæst skulle hun vende ryggen til den. Det lykkedes os at komme igennem banen, med ommere og en trippende Caro ved fx fremsending til kegle. Det lykkedes mig ikke at få hende til at falde helt til ro. Egentlig var det rasende godt klaret af hende - men jeg tænker - skulle jeg have handlet anderledes? Skulle jeg have trukket hende? Skulle jeg have bedt om at blive rykket ned i rækken til en senere start, således at jeg måske kunne have fået lidt mere ro på hende? Kan man overhovedet det? Er der andre kloge ting man kunne gøre, for indrømmet jeg er ikke særlig skarp eller analytisk, når jeg står der klar til start. Jeg er sikker på, at vurderingen af vores præstation var meget fair i forhold til den noget utjekkede start og den efterfølgende meget usikre præstation. Det er dog en situation, jeg gerne vil drøfte med hundevennerne, så jeg også i forhold til den slags kan være lidt mere på forkant.
Og så er jeg igen der, hvor jeg endnu engang kan konstatere, at det netop er det uforudsigelige der gør, at det er spændende at bruge en hel dag og en del penge på at deltage i en prøve.
Og, er det sådan, at jeg finder svar på mine to største udfordringer i dag - tja, så kommer der da heldigvis nogle nye næste gang.




Hvad "futten" går de rundt og laver?

Liv og levnedPosted by Majbrit Sat, June 18, 2016 15:05:09
Tja, de sidste 3,5 måneder er der sket følgende:
Caro har født 6 dejlige hvalpe, som nu har boet hos deres nye familier i 2,5 uge
Vi er flyttet fra huset i Gershøj til lejlighed i Farum, nærmere bestemt "Rustenborg". Her boede både Raoul og jeg i perioden 1975 til 1983, indtil vi i 83 flyttede sammen til Slangerup, så vi synes, det er som at komme hjem igen. Ingen have, men to dejlige terasser. Caro poserer foran vores plantekasser, som nu er det eneste udover krukkerne, der skal passes, i forhold til have.
Jeg er lige netop i dag blevet færdig som DKK instruktør - kan nu undervise hvalpe- og unghundehold. Planlægger sammen med Lillan Larsen at oprette en træningsplads under DKK kreds 1 i Nærum, så det glæder vi os meget til.
Er lige så småt gået i gang med træningen igen. Heldigvis har jeg mulighed for at komme til nørdetræning sammen med Annie, Christina, Connie og Paul - så dejligt at genoptage den del.
Privat er jeg vist gået på pension - tror ikke helt det holder, men det har været fantastisk at have tid til alt det, jeg gerne ville. Sikkert er det dog, at det ikke bliver et fuldtids lederjob jeg vil se mig om efter - men nu må jeg se, for lidt ud skal jeg nok.
Det var så statusdelen.
Caro må konkurrere igen den 20.6. - så vi tager en tur til Vamdrup den 26.6. for at gå et par rally baner. Et par fordi Louis får lov til at komme med på tur.
Glæder mig helt til at pakke bilen med telt, sofa, hunde, rampe, mad og drikke m.m. og have en dejlig hundedag.
Nu skal vi så lige ind i nogle nye træningsrutiner og steder - men mon ikke der er opdateringer af Bloggen lidt oftere nu.

Og så blev der stille!

Liv og levnedPosted by Majbrit Fri, February 05, 2016 23:00:39
Stille har de sidste dage ikke været - men nu er der ro.
Caro er som planlagt blevet parret med Nemo - og jeg satser på nogle Canesere om et par måneder, da Caro og Nemo har haft et par gode parringer.
Caro skal fortsat træne, men vi undlader at blande os i de større konkurrencer.
Og det er en del vi går glip af de næste måneder, men man kan desværre ikke det hele.
Jeg vælger at træne stille og roligt videre med Caro i situationer, hvor jeg ved, jeg ikke bliver påvirket.
Det ved jeg, at jeg gør til konkurrencerne, og jeg tænker ikke frk C - og det hedder hun vel næppe længere, har godt af mine præstationsønsker og pres i konkurrencesituationer.
Træningsbloggen bliver derfor noget mere stille det næste stykke tid - men vi nørder videre hjemme med det ene og det andet.
Måske vi kan blive helt skrappe til den der B øvelse - (vi nævner ikke navnet)
Jeg glæder mig til denne oplevelse, og heldigvis kan jeg følge med i andres bedrifter på FB og Blogge - for det er jo nu de spændende prøver kommer, og ikke mindst et Rally jubilæumsargranemenet som jeg må nøjes med at høre om.




Udfordrende udfordringer

Liv og levnedPosted by Majbrit Mon, January 18, 2016 18:00:15

Udfordringer er altid godt, og hold da ellers op hvor man lærer meget af dem. Når man træner hos Johanna, er der masser af udfordringer - er man der to gange om ugen, så har man altså travlt, og så må al ledig tid udnyttes. Udfordringen til Rally træningen er - "lær en bane udenad og gå den uden skilte". Banen blev offentliggjort i fredags, og så har det bare været at lære udenad. Kan se i vores gruppe på FB, at Merete læser den som godnatlæsning og ja, jeg tænkte, at det måtte blive en kombi-udfordring i dag. De fem kedelige kilometer på løbebåndet kunne sagtens krydres med repetition af banegennemgang. Benene kom godt derud af, men det at gøre to ting på en gang, kunne da straks få mig til at blive afledt. Tankerne røg lige tilbage til tiden, kalorietælleren, tilbagelagt afstand - og det midt på vej fra skilt tre til fire. OMG
Jeg måtte jo indse, at jeg var en anelse let afledelig, så hvordan vil det gå, når jeg skal samarbejde med lille C, som også kan være ret så let afledelig. Det prøvede jeg så hjemme, og det var svært - der var simpelthen øvelser der forsvandt, ben der holdt op med at gå, fordi der skulle tænkes og et overblik, der lige så stille forduftede i det blå.
Nå, men vi må jo gøre vores bedste i morgen, når vi skal på banen.
Udfordringen til fredag har jeg selv valgt at gøre lidt mere kompleks - her har jeg nemlig både Lille C og Louis med. Vi træner nu på, at de synkront kan udføre en twist, stående bag mig og mine hænder skal være på hovedet. Jeg satser på, at der ikke er skjult kamera - er ret sikker på, at vi ser noget tossede ud.
Jeg må jo indrømme, at jeg morer mig, og mon ikke de to banditter også synes det er sjovt - det tror jeg.
Prøver bliver det ikke så meget til. Vi er stadig ikke klar, og jeg synes, det er for ærgerligt at gå op, før jeg vurderer, at vi ikke vil mødes med IB.
Planlægger dog med en prøve sådan hver 2. måned for lige at få et billede af formen, så vi er med den 21.2.
Planlægger jo også med en parring af Lille C, men det er straks sværere at styre.
At få træning, prøver og en parring til at matche - det er altså også noget af en udfordring.

« PreviousNext »